Fra naturens side er tændernes farve almindeligvis gullig-hvide. Nogle tænder er imidlertid mere gullige end andre. Enten på grund af tandens indre struktur eller på grund af misfarvning fra eksempelvis tobak, kaffe, te og rødvin.
En grundig tandrensning kan fjerne mange af disse misfarvninger. Men vi ved i dag, at f. eks. et længerevarende tobaksforbrug giver en mere permanent misfarvning af tænderne.
Dybereliggende misfarvninger kan også have andre årsager. Det kan f.eks. skyldes dårligt mineraliserede områder på emaljen, eller der kan være tale om en død nerve på en skadet tand eller en allerede rodbehandlet tand, som efterlader en blågrå farve.
Disse misfarvninger kan ofte bleges. Det sker enten hos tandlægen eller hjemme ved hjælp af et blegesæt. Blegning er en veldokumenteret metode og har været anvendt i USA siden midten af 1980'erne.
Hvis misfarvningen ikke kan klares med blegning, har vi andre muligheder:
Endelig er der mulighed for at lave en krone til tanden, som omslutter alle tandens flader med en yderskal af porcelæn. Denne behandling skjuler selv de værste misfarvninger, og forstærker desuden tanden . Princippet for denne fremstilling er som ved en porcelænsfacade, blot kræves der mere plads, dvs. der skal slibes mere af tanden, end ved de ovennævnte metoder.
I dag kan du købe blegemidler til tænder i håndkøb. Fra blandt andet de danske tandlægeskoler lyder imidlertid advarsler mod selv at forsøge sig. Blegemidlerne er skrappe sager, som kan give ubehagelige bivirkninger. Husk dine tænder skal holde hele livet.